Valuta

SEK67.6700
PLN172.8100
NOK67.3700
ISK5.2130
EUR747.5400
GBP878.5000
USD655.3900

Ejerledere i fokus. Download magasinet for danske ejerledere gratis.


Køb danske æbler

September 24, 2025

Om få år kan det være en realitet for mange, at man ikke har muligheden for at sætte tænderne i et lokalt dyrket dansk æble - medmindre man selv er så heldig, at man har et æbletræ i haven.

Udenlandske æbler udkonkurrerer danske
Og det er ikke skurv, meldug eller skadedyr, der er årsagen. Det er konkurrencen fra de udenlandske æbler, som gør at lokalt dyrkede æbler ikke er rentable. De udenlandske æbler kommer med en leveringssikkerhed og en mængdegaranti, som ikke kan matches af danske frugtavlere. Derfor fravælges danske æbler. Det påvirker lysten til at blive frugtavler, når den ældre generation går på pension. 

Muligvis kun 5-6 år tilbage
Pessimistiske, men muligvis realistiske fremskrivninger tilsiger, at om bare 5-6 år har vi ikke længere dansk æbleproduktion i erhvervsmæssig forstand. Dette vil være en regulær katastrofe for et stolt erhverv gennem 150 år og for Danmark som land - det giver ingen mening at fragte noget kvart eller halvt rundt om jorden, som vi udmærket selv kan producere og så endda i god kvalitet.

Æblet har stor folkelig opbakning
Det skorter heller ikke på opbakning til Sydhavsøernes Frugtfestival, som årligt afholdes i Sakskøbing - i denne weekend deltog 25.000 personer og de fik dyrket passionen til den friske frugt og ikke mindst fællesskabet.

Store årlige udsving i den danske æbleproduktion
Ifølge Danmarks Statistik har det dyrkede areal med æbler i Danmark over de seneste 10 år ligget nogenlunde stabilt omkring 1.400 hektar. Produktionen derimod har været meget svingende. Gennemsnitsproduktionen har i perioden været på 28.366 tons men yderpunkterne har været henholdsvis 40.024 tons og 13.072 tons.

Støt op om og efterspørg danske æbler, hvor du handler, ellers forsvinder det danske æble.

Link til artikel på TV2 ØST her.
Link til Sydhavsøernes Frugtfestival her.
Link til data fra Danmarks Statistik - GARTN1.

News From:

Editor Baltic Initiaive Market

info@balticinitiative.com

Tysklandsvej 7

7100 Vejle

Tel:9393 8325