Valuta
| SEK | 67.6700 |
| PLN | 172.8100 |
| NOK | 67.3700 |
| ISK | 5.2130 |
| EUR | 747.5400 |
| GBP | 878.5000 |
| USD | 655.3900 |
| Dato: Jul 14, 2026 | |
| Vis alle | |
STRUER nr 1, se DK-listen …

August 30, 2025
“Så er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune kåret.”
SMVdanmark har offentliggjort en ny analyse af kommunernes erhvervsklima, baseret på svar fra over 2.200 små og mellemstore virksomheder. Resultatet viser store forskelle på, hvor let eller svært det er at drive virksomhed afhængig af postnummeret. Analysen dækker 79 kommuner, hvor den samlede erhvervsvenlighed er vurderet på en skala fra 0 til 100.
“Syv centrale specialområder indgår”:
- Infrastruktur
- Adgang til arbejdskraft
- Skatter og afgifter
- Sagsbehandling
- Erhvervsservice
- Støtteordninger
- Udbud.
Af store geografiske forskelle
Der er store forskelle på, hvordan danske kommuner skaber rammer for erhvervslivet. Øverst på listen ligger Struer, Ikast-Brande, Mariagerfjord og Billund, som scorer højt på områder som sagsbehandling, skatter og afgifter, adgang til arbejdskraft og infrastruktur. I bunden finder vi blandt andre Gribskov, Rudersdal, Jammerbugt og København, hvor hovedstaden kun opnår en erhvervsklimascore på 33,01 trods naturlige fordele som adgang til kapital og kvalificeret arbejdskraft.
De rette prioriteter er nøglen til et velfungerende erhvervsklima
Forklaringen findes i de lokale rammevilkår. I kommuner med højt skattetryk, lange sagsbehandlingstider, lav erhvervsservice og høje dækningsafgifter opleves det som vanskeligt at drive virksomhed. Det viser, at erhvervsvenlighed ikke afhænger af befolkningstal, økonomisk råderum eller geografisk placering, men af hvordan kommunerne prioriterer deres erhvervspolitik.
Eksemplerne fra Struer og Ikast-Brande illustrerer, at mindre kommuner med en aktiv erhvervspolitik kan tilbyde nogle af landets bedste betingelser. Politisk vilje, kommunal organisering og effektiv erhvervsservice spiller en afgørende rolle for virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med kommunen og muligheden for at skabe vækst.
Ingen lette løsninger men en målrettet forståelse
Analysen understreger, at der ikke findes én opskrift på et godt erhvervsklima. Topkommunerne har forskellige styrker, men fælles for dem er, at de arbejder målrettet på at forstå erhvervslivets behov og tilpasse politikker og service derefter. Det skaber tilfredshed, styrker vækstgrundlaget og kan inspirere andre kommuner til at hæve ambitionsniveauet.
Udvalgt hovedkonklusion:
- Struer tager en ret klar førsteplads (A). Generelt ser vi flere jyske kommuner i toppen af listen - mens kommuner i hovedstadsområdet er overrepræsenterede i bunden af listen.
- Adgangen til faglært arbejdskraft er en af de mest udbredte udfordringer for virksomheder i både by og land.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, udtaler - Kommunerne spiller en helt afgørende rolle for, om det er nemt eller besværligt at drive virksomhed lokalt. Vores analyse viser, at selv meget sammenlignelige kommuner kan skabe vidt forskellige rammevilkår for erhvervslivet. Det handler i høj grad om politisk vilje & kommunal organisering.
Link til pressemeddelelsen fra SMVdanmark her.
Link til analysen her.
News From:
Editor Baltic Initiaive Market
info@balticinitiative.comTysklandsvej 7
7100 Vejle
Tel:9393 8325

