Valuta

SEK67.6700
PLN172.8100
NOK67.3700
ISK5.2130
EUR747.5400
GBP878.5000
USD655.3900

Ejerledere i fokus. Download magasinet for danske ejerledere gratis.


Florida anerkender guld og sølv som betalingsmiddel fra juli 2026

May 31, 2025

Nu ser det ud til, at guld og sølv igen skal være gangbare betalingsmidler.

Ifølge MSN/(Washington Examiner) så har Florida’s Guvernør Ron DeSantis underskrevet en lov, der påbegynder processen med at tillade betaling med guld og sølv i Florida. En rapport skal nu afleveres til delstatsforsamlingen, som har frem til 1. november 2025 til at godkende reglerne. Hvis reglerne godkendes, træder loven i kraft den 1. juli 2026.

Loven vil gøre ædelmetaller til lovligt betalingsmiddel, men det bliver frivilligt at acceptere dem, undtagen for f.eks. pengeservicevirksomheder. Virksomheder, der ønsker at modtage guld eller sølv som betaling, skal have en særlig licens. Formålet er at genindføre ædelmetaller som reel valuta, ikke kun som investeringsobjekter.

Køb af guld og sølv bliver fritaget for moms, hvilket gør det mere attraktivt for forbrugere og virksomheder. Ifølge DeSantis handler det om at give folk økonomisk frihed og et alternativ til den amerikanske dollar. Han mener, at metallerne igen bør kunne fungere som gangbar mønt i daglig handel.

Lovforslaget udspringer af kritik mod dollarens faldende værdi og mistillid til fiat-valuta. Den republikanske delstatsrepræsentant Doug Bankson, som har fremsat lovforslaget, peger på Richard Nixons ophævelse af guldfod i 1971 som årsagen. Målet er at genoprette tilliden til stabile værdier.

Hvad er en fiat-valuta:
En fiat-valuta er en type valuta, der ikke er bakket op af en fysisk værdi som guld eller sølv, men i stedet får sin værdi udelukkende gennem tillid til den udstedende stat og dennes økonomi.

Karakteristika:
  • Har ingen indre værdi (i modsætning til f.eks. guldmønter).
  • Værdien afhænger af tilliden til centralbanken og statens evne til at styre økonomien.
  • Centralbanker kan trykke flere penge, hvilket giver fleksibilitet - men også risiko for inflation.
“Kort sagt, så er en fiat-valuta moderne penge uden fysisk dækning, som vi bruger i dag i næsten hele verden.”

Link til MSN her.
Link til lovforslaget her.

News From:

Editor Baltic Initiaive Market

info@balticinitiative.com

Tysklandsvej 7

7100 Vejle

Tel:9393 8325