Valuta

SEK67.6700
PLN172.8100
NOK67.3700
ISK5.2130
EUR747.5400
GBP878.5000
USD655.3900

Ejerledere i fokus. Download magasinet for danske ejerledere gratis.


Forbereder fem nye fine industriparker

March 13, 2025

Industriproduktionen hjemtages fra Fjernøsten, hvilket “betyder at de små og mellemstore danske virksomheder går en gylden tid i møde”.  

Betingelserne for at skabe de bedste rammevilkår for virksomhederne begynder nu at tage form.

For at styrke dansk produktion skal der etableres nye industriparker i landet. Kommuner kan nu indmelde arealer, der kan bruges til disse parker, og målet er at udpege fem områder.

Hurtig etablering af produktionsfaciliteter er afgørende for konkurrenceevnen. Hvis der går for lang tid fra beslutning til opstart, risikerer Danmark at miste investeringer til andre lande.

Regeringen vil løse denne udfordring ved at sikre industriparker med den rette infrastruktur. Det skal gøre det lettere og hurtigere for virksomheder at starte ny produktion i stor skala.

Tiltaget sker som en del af aftalen om "rød løber for produktionsvirksomheder", indgået i november 2024. Aftalen omfatter også en one-stop-shop, der skal lette godkendelsesprocessen for virksomhederne.

Kommuner kan ansøge om at få en industripark fra 10. marts til 15. maj 2025. Efter en screening af arealerne vil regeringen tage den endelige beslutning inden udgangen af året.

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler: - Vi er i produktionsdanmarks årti. Tempo er grundstenen, så vores industri i også fremtiden er en afgørende motor for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Derfor skal vi forsvare og forstærke industrien. Det er helt afgørende, at vi fjerner de benspænd, som stikker en kæp i hjulet på industriens udvikling. Med industriparkerne gøder vi jorden for de virksomheder, som gerne vil investere og skabe nye produktionsarbejdspladser i vores land. Det er et stort skridt mod fremtidssikringen af danske jobs og vækst i hele landet.

Link til pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet her.

News From:

Editor Baltic Initiaive Market

info@balticinitiative.com

Tysklandsvej 7

7100 Vejle

Tel:9393 8325