Den vestlige verdens produktionsapparat er flyttet til Kina - måske skulle den hjemtages.... 

Link til ECB-formand Christine Lagardes tale på Den Europæiske Centralbanks hjemmeside, her.

Ved en økonomisk konference i New York, den 17. april 2023, havde ECB formanden Christine Lagarde et meget vigtigt indlæg i debatten. Denne artikel er den fjerde i en række på seks, som behandler relevante nedslagspunkter i talen. Christine Lagarde kom blandt andet ind på, at verden er blevet markant mere påvirkelig overfor forsyningskædeudfordringer end tidligere grundet den massive udflytning af produktion til Fjernøsten, primært Kina.

Outsourcing til Fjernøsten/Kina tog for alvor fart i begyndelsen af 1990’erne og har i princippet ikke set sig tilbage siden. Alverdens økonomer og konsulenthus har drevet udflytningen frem og nationalbankerne har også været tilfredse. Nu kunne nationalbankerne ene og alene fokusere på at håndtere efterspørgslen - de skulle ikke tænke på udbudssiden længere, for den var jo i Fjernøsten!

For USAs vedkommende har handelsunderskuddet med Kina været et permanent stigende problem, som for alvor tog fart omkring årtusindskiftet. I slut 1990’erne var det årlige handelsunderskud på omkring USD 40-70 milliarder (nominelle priser), i 2005 var tallet USD 202 milliarder og tallet toppede i 2018 med USD 418 milliarder. Eus handelsunderskud med Kina er tillige vokset, men især i 2021 og 2022 har stigningen været markant. 2020 handelsunderskuddet var på EUR 182 milliarder mens tallet for 2022 var hele EUR 396 milliarder.

Måske burde man kigge indad og spørge sig selv, om det er formålstjenstligt at basere hovedparten af produktionen hos en fremmed magt? Måske de enkelte lande skulle accelerere genopbygningen af den hjemlige produktion i stedet for at stå hjælpeløse tilbage, når verden deles op i handelszoner.