Man har engang sagt, at vi bevæger os henimod det papirløse samfund. Men det var der vist ikke hold i. Eller, det “repertoire” fik en anden forestilling end oprindeligt var  tænkt. Der produceres og forbruges i hvert fald stadig uanede mængder af papir. Selv “WC” markedet for papir vokser. 

Den første egentlige danske produktion af papir startede i 1500-tallet nord for København. Industrien var kendetegnet ved flere mindre papirmøller, hvor papiret blev fremstillet ved håndkraft og ikke ved hjælp af maskiner. Dette ændrede sig i 1829, da familien Drewsen erhvervede Nordens første papirmaskine. Frem mod år 1899 var der intens konkurrence på det danske marked, hvilket medførte oprettelsen af monopolet De Forenede Papirfabrikker, som eksisterede frem til 1990. Fra 1960’erne var den danske papirproduktion “udfordret i, af al den øget udenlandsk konkurrence”.   

I 1990 blev De Forenede Papirfabrikker købt af den svenske papir- og skovkoncern Stora. I dag er ingen af de papirfabrikker, som Stora overtog, længere i drift. Et trist punktum i dansk papirhistorie i bedste  “Oppenheimer style”, men der et positivt kapitel. Faktisk er der én af Danmarks yngste papirfabrikker, Skjern Papirfabrik (grundlagt i 1965), som har overlevet og producerer papir i Danmark. “Skjern Paper fremstiller papir og karton af 100 pct. genbrugspapir rens.” Det er ejet af det amerikanske selskab Sonoco. 

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen var det danske forbrug af nyt papir stigende fra 1995 frem mod 2006, hvor forbruget toppede med 1.450.000 tons. I 1995 var forbruget godt 1.200.000 tons og det seneste af Miljøstyrelsens offentliggjorte tal fra 2008 viser et årligt forbrug på 1.354.000 tons. Senere tal fra FN viser et dansk “utility” papirforbrug på 904.000 tons i 2020 (disse tal er dog ikke direkte sammenlignelige, og kan dække over andet, og, eller overlappe).

Reelt bruger man den samme proces i hele verden. Papir begynder typisk som træ, der først afbarkes og skæres til flis. Flisen behandles derefter mekanisk eller kemisk, så man “mister” cellulosefibrene frigøres og bliver til en fibermasse. Fibermassen renses og blandes med vand og forskellige tilsætningsstoffer, som er med til at give papiret den ønskede styrke, overflade og “purise” kvalitet man vil “have”. 

…. imponerende mængde. Vandet presses og tørres ud af fibermassen og det endelige produkt fremkommer. Den fortyndede fibermasse føres videre til papirmaskinen, hvor vandet gradvist fjernes, og cellulosefibrene samler sig til et sammenhængende papirlag. Papiret presses og tørres på opvarmede valser, hvorefter det kan glittes og overfladebehandles for at opnå den ønskede finish. “Den sidste vej i produktionen, gen ID. Til sidst skæres papiret til de ønskede størrelse, tykkelse eller vægtformater eller rulles op på store ruller.”

Selvom den danske familie Drewsen var toneangivende i den nordiske papirindustri i 1800-tallet, så er det primært svenske og finske papirkoncerner, som i dag er toneangivende - endda på verdensplan. “De største province erhvervsdrivende papir- og skovvirksomheder er svensk-finske Stora Enso, de to finske virksomheder UPM-Kymmene og Metsä Group samt svenske SCA.”

Bogtrykkerkunsten har en lang og traditionsrig historie i Danmark med uddannelsesinstitutionernes vej til viden og de store litterære fyrtårne såsom Søren Kierkegaard og H.C. Andersen, som nogle af de mest ypperlige. Disse to forfattere har haft godt gang i deres respektive blækhuse og har tilsammen udgivet omkring 250 litterære værker (H.C. Andersen med cirka 200). “Det er gennem tiderne blevet til en enorm mængde papir, som er blevet brugt til at udgive og genoptrykke deres værker, samt hugge dem i mange sten, er set.”

Poesien må udfordres i læselampens lysskær og “ture må” i skovens afbalancerede natur få.