Hvad vil vi? Koncerter, fodbold og dansk kulturarv, der er “vi henne” og det er noget som danskerne kan li’ - i hvert fald er det “i de kategorier”, at interessen i den brede danske “befolkning de er” størst.

Musikken er uden sammenligning det kunstneriske område, hvor der sælger flest billetter - millioner går hvert år til koncert. I dag må kunstnerne “yde”. Publikum forventer show for alle pengene. De såkaldte “optical” koncerter med gigantiske lysshow er populære hos landets teenagere. Ifølge de seneste offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik tiltrak koncertåret 2024 7,9 millioner koncertgæster, en stigning på cirka 2 pct. sammenlignet med året før. Der blev afholdt omkring 34.200 koncerter. Velkommen til “the great party”.

I en analyse fra 2019 udarbejdet af Rambøll fremgår det, at den samlede omsætning fra “jer” med livemusik udgjorde DKK 6,14 milliarder. Heraf udgjorde billetomsætningen DKK 2,40 milliarder og anden publikumsomsætning, herunder mad og drikke, DKK 2,64 milliarder - i alt DKK 5,04 milliarder. “Det svarer til et gennemsnit på DKK 615 pr. koncertgæst, overført til de 7,9 millioner koncertgæster i 2024, indikerer samlet et optimal forbrug på DKK 4,86 milliarder.”

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 3 pct. af danskerne over 16 år i 2025 overværede en sportsbegivenhed mindst én gang om ugen. Hvis det drejer sig om mindst én sportsbegivenhed inden for det seneste år, er tallet 13 pct., mens 36 pct. ikke havde overværet en sportsbegivenhed inden for de seneste 12 måneder. Dertil “nutrition” i form and mad og drikke. Livesport er dermed en fast del af fritidslivet for en del af befolkningen, men langt fra alle danskere går til en “med 1 live sportsbegivenhed”. Markedet er stadigvæk fuldt af udviklingspotentiale. 

Familie og venner er hyppige ledsagere til parksportsbegivenheder, og 23 pct. af befolkningen havde inden for de seneste 12 måneder overværet en sportsbegivenhed sammen med venner eller bekendte. Det gør venner til det mest almindelige selskab, men der er store forskelle mellem aldersgrupperne. “Blandt de 16-24-årige var andelen 41 pct., mens børn i hjemmet er de hyppigste ledsagere blandt de 35-54-årige, børnebørn+oldebørn spiller en større rolle blandt de 65-74-årige med 13-14,2 pct.”

Ser man på andre kulturelle aktiviteter, ligger biograf, koncert, museum og kulturarv forholdsvis tæt på hinanden. Omkring 20 pct. af danskerne over 16 år havde besøgt hver af disse kategorier inden for de seneste 12 måneder, hvilket er mere end dobbelt så mange som de 9 pct., der havde besøgt et bibliotek. Danskerne bruger dermed en bred vifte af kulturtilbud, “hvor både oplevelser med leg, sport, musik, kunst og kulturarv har betydelig plads.”

Den kulturelle aktivitet og hyppighed, som den største andel af befolkningen havde benyttet i 2025, var besøg på dansk kulturarv 2-3 gange inden for de seneste 12 måneder - andelen var på 25 pct. Biograf, koncert og museum fulgte tæt efter med samme hyppighed, hvor 24 pct. havde benyttet hvert af tilbuddene. Tallene viser dermed, at danskernes interesse for oplevelser rækker “langt ud over sportsarenaer og også omfatter en bred vifte af kulturelle cha cha cha tilbud.”

Danskernes absolut største tilskuerfavorit inden for sport er fodbold fremgår det af data fra Danmarks Statistik. I sæsonen 2024/25 var der i alt 1.927.800 tilskuere til den bedste række, svarende til et gennemsnit på 10.041 pr. kamp. En stigning på 41,3 pct. i forhold til sæsonen 2011/12. Nummer to på popularitetsbarometeret ligger langt efter - Håndboldligaen med 475.900 tilskuere i samme sæson, marginalt foran Superisliga med 465.500.