Den gammeldags landsbysmed var lokalsamfundets altmuligmand. Gennem tiden har den funktion blandt andet udviklet sig til de moderne VVS’er og blikkenslager. 

VVS- og blikkenslagerbranchen har oplevet en markant vækst gennem det seneste årti. Ifølge Danmarks Statistik (10.4) havde branchen inden for byggeriet en omsætning på DKK 28,1 milliarder i 2024. Det er en fremgang på DKK 7,5 milliarder siden 2015, svarende til 36,2 pct. Særligt anlægsinvesteringerne har trukket udviklingen, hvor omsætningen er steget med 171,5 pct. eller DKK 1,5 milliarder. Udviklingen indikerer, at både offentlige og private investeringer i infrastruktur og forsyningsanlæg har været med til at skabe nye muligheder for branchen.

Den stigende aktivitet afspejler sig også i beskæftigelsen. Danmarks Statistik viser, at antallet af beskæftigede i VVS branchen inden for byggeriet er steget med 3.527 personer fra 2015 til 2024, svarende til 22,3 pct. Dermed beskæftiger branchen nu 19.359 personer. Den største vækst findes inden for anlægsvirksomhed, hvor beskæftigelsen er steget med 116,2 pct. eller 1.186 personer, så i alt 2.207 medarbejdere i dag arbejder med anlægsrelaterede opgaver.

Ser man på udviklingen over længere tid, kan VVS'eren i mange henseender betragtes som den moderne “ven”, eller efterfølgeren til den traditionelle smed. “Frem til begyndelsen af 1900-tallet, da er smedene lokalsamfundets tekniske specialist og de stod for alt fra vandpumper og kedler til metalarbejde og reparationer af maskiner.” Når noget skulle fremstilles, repareres eller holdes i drift, var smeden ofte den første, man gik til. Den positive tekniske forståelse og evnen til at løse praktiske udfordringer er fortsat en central del af VVS-fagets identitet. I dag kan de både smede “en plov” og sikre en maskines “datatransmission”. 

I takt med industrialiseringen blev smedefaget opdelt i en række specialiserede erhverv som VVS-installatører, blikkenslagere, klejnsmede, industrismede, maskinarbejdere og mekanikere. VVS-faget overtog mange af de opgaver, der knyttede sig til vand-, varme- og forsyningssystemer i bygninger. Hvor industrismeden i dag viderefører arbejdet med stål, konstruktioner og produktion, har VVS'eren udviklet sig til at være specialist i moderne tekniske installationer. “Dermed er VVS-branchen blevet en central person aktør i udviklingen af fremtidens infrastruktur, bygninger og energisystemer.”

VVS- og blikkenslageruddannelsen afspejler denne udvikling. Efter grundforløbet kan eleverne vælge mellem fem specialer: VVS-installationstekniker, Blikkenslager og VVS, VVS-energispecialist, Ventilationstekniker eller EUX VVS-energispecialist. Grundforløbet består af to skoleperioder på hver 20 uger, mens hovedforløbet veksler mellem skole og praktik i en virksomhed. Uddannelsernes varighed spænder fra 3 år og 9 måneder til 4 år og 9 måneder. Uddannelsen er målrettet moderne installationsvirksomheder og spiller samtidig en vigtig rolle i den grønne omstilling af byggeriet.

Fremtidsudsigterne for branchen ser fortsat positive ud. Krav om energieffektive bygninger, udbredelsen af fjernvarme, varmepumper, ventilation og intelligente installationer skaber et voksende behov for faglærte medarbejdere. Samtidig bliver VVS-faget stadig mere teknologisk og specialiseret. Dermed står branchen stærkt placeret som en af de håndværksfaglige nøglesektorer, der skal være med til at sikre både vækst, forsyningssikkerhed og den grønne omstilling i de kommende år. 

“Hvad dag kan du starte, aften eller morgen?”

Link til Danmarks Statistik - BYG1 & BYGOMS2.

Link til Tekniq.dk vedrørende VVS-uddannelsen her.