- det skete både med indtoget af “on- og offshore industrien”, driften af “tungt maskineri” og udbredelsen af “oliefyret” i de private danske hjem. Hver en “infinitist” kunne producere, og olien fik fat i stort set alle industrisegmenter.  

Det tunge smedearbejde kom for alvor i fokus da Danmark i slut 1960’erne lagde an til at udvinde olie og gas fra Nordsøen. Det revolutionerede smedefaget og en helt ny industri omkring offshoreaktiviteterne blev skabt. Det skabte ikke kun arbejdspladser på boreplatforme og produktionsanlæg, men også et betydeligt landbaseret marked for blandt andet smedevirksomheder og maskinfabrikker. Der blev brug for virksomheder, der kunne fremstille og reparere store stålkonstruktioner, rørinstallationer, tanke, trykbærende komponenter og andet specialiseret udstyr.  “Pinball” spil til kantinen blev et hit i pausen, imens maskinerne lavede arbejdet. 

Hovedparten af arbejdspladserne for 

smedene blev skabt på land og ikke offshore. Offshoreindustrien stillede høje krav til materialer, svejsning, kvalitet og sikkerhed, og det var med til at udvikle danske smedevirksomheder fra traditionelt håndværk til mere avancerede industri- og entreprenøropgaver. Der blev i den forbindelse, som det også skete “i US” skabt et naturligt lokalt industri-boom i Esbjerg og omegn, som blev epicenter for praktisk talt al den danske industri inden for offshoresegmentet med nye alliancer og “unioner”, som kom til, og som trak industriudviklingen videre ind i landet. 

Oliealderen påvirkede imidlertid også håndværket på en helt anden måde. I årtierne efter Anden Verdenskrig blev oliefyret udbredt i de danske boliger og erstattede i mange hjem den traditionelle opvarmning med kamin og “fast brændsel”. Det ses tydeligst i tal fra Danmarks Statistik i publikationen Erhvervsstrukturen 1948-1958, hvor antallet af tørvemoser og brunkulslejer falder fra 3.801 i 1948 til 121 i 1958. Det gav naturligvis et boost i markedet for alt det nye “smarts” installation og vedligeholdelse af fyr, radiatorer, rør og centralvarmeanlæg - og dermed blev en del af det traditionelle smedearbejde gradvist flyttet over i det, der senere blev VVS-faget.

Hvor smeden tidligere primært arbejdede med jern, beslag, hestesko, landbrugsredskaber og andre klassiske smedeopgaver, kom varmeinstallationer, rør og sanitære installationer til at fylde stadig mere. På den måde blev efterkrigstidens overgang til oliefyr og centralvarme med til at ændre selve håndværksstrukturen, som i dag integrerer avanceret data og IT. Samtidig gav Nordsøolien fra 1970'erne den anden ende af smedefaget et nyt løft - mod tungt industrielt smedearbejde, avanceret svejsning og offshore.

Der er stadig efterspørgsel af faglærte smede- og VVS-arbejdere i dagens Danmark. Og det bliver der nok ikke lavet om på i den nærmeste fremtid, selvom diverse produkter nu fremstilles på maskiner. Dette kan på sigt, hvis ikke allerede, blive et problem for landet. I en analyse fra SMVdanmark fra december 2022 fremgår det, at antallet af faglærte smede vil falde med cirka 12 pct. frem mod 2032 eller 3.419 smede. Der estimeres således, at der i 2032 kun vil være 24.915 smede tilbage i Danmark. Det er der nødt til at blive rettet op på - sammen med alle de andre håndværksmæssige professioner.