Valuta

SEK67.6700
PLN172.8100
NOK67.3700
ISK5.2130
EUR747.5400
GBP878.5000
USD655.3900

Ejerledere i fokus. Download magasinet for danske ejerledere gratis.


Chokoladeværkstedet Jota A/S - Et håndværk i særklasse

July 3, 2026

Firmaportræt

Håndværket sættes virkelig i centrum hos Chokoladeværkstedet Jota - her er alle produkter, fra flødebollerne til de fyldte chokolader, håndlavet. 

Det var ikke meningen men chokoladen blev deres liv
Det var ikke skrevet i stjernerne, at søskendeparret Christian og Tina Bahr skulle overtage en chokoladefabrik. Men det gjorde de i sommeren 1984. Christian er uddannet bager og konditor og Tina er inden for handel og kontor. Gennem deres onkel, som havde en chokoladeforretning, blev de gjort opmærksom på, at ejeren af Jota Chokolade gerne ville generationsskifte. Christian kom så at sige i mesterlære hos den tidligere ejer i et år for at vise sig værdig til at overtage virksomheden. Al viden blev overdraget mundtligt og gennem arbejdet. 

Fra København NV til Nordsjælland åbnede op for salg til private
Chokoladeværkstedet Jota har eksisteret siden slut 1930’erne og lå de første mange år i København NV. Men da ejendommen i slut 00’erne skulle saneres besluttede man at flytte produktionen til Nordsjælland og valget faldt på Gilleleje, hvor man både fik en produktion og en butik, så private også kunne købe deres håndlavede chokoladeprodukter. Alle de gamle specialfremstillede maskiner fra chokolade-tempereringsmaskinen til røremaskinen kom med og de fleste er stadig i brug, da man vedligeholder og servicerer maskinerne eksemplarisk. 

Alle chokolader er håndlavet og variationen er omfangsrig
Sortimentet spænder vidt og ALT er håndlavet. Fra fyldte chokolader over chokoladestænger, påskeæg til flødeboller. Og inden for hver kategorier er variationen af fyldet og chokoladetype omfangsrigt. Kunderne spænder fra virksomheder, der giver medarbejdere eller klienter julegaver, over restaurationer og caféer til private, som mangler en lækker værtindegave eller bare ønsker at forkæle sig selv med det ypperligste inden for chokoladehåndværket.  

50.000 fyldte påskeæg er mange - især når hver enkelt er håndrullet
Der produceres flødeboller, fyldte chokolader og chokoladestænger året rundt, men der er også sæsonvarer. Blandt andet op til påske støbes der store påskeægsskaller, som bliver fyldt op med diverse håndlavede lækkerier, men der håndrulles også 50.000 mindre fyldte påskeæg. Det var 50.000 håndrullede!! Som man siger - øvelse gør mester. Og julen er blandt andet til chokoladeovertrukne marcipanjuletræer, -hjerter og kandiserede frugter. What’s not to like.

Der udvikles og produceres specialchokolader som komplementerer andre produkter
 Christians forståelse for chokolade er ekseptionel. En viden og et håndelag, som er oparbejdet gennem årtier, gør, at Chokoladeværkstedet Jota er i stand til at udvikle og producere chokolader, der er nøje afstemt med andre virksomheders produkter. Det kunne for eksempel være, at en forhandler/producent af en alkoholisk drikkevare ønsker en specialfremstillet chokolade, hvor produkterne komplementerer hinanden perfekt og derved skabe en stærkere samlende løsning.

Ræk ud efter et stykke håndlavet kvalitetschokolade - du vil ikke fortryde det!

  • Tilrettelagt og udarbejdet af Baltic Initiative Market Magazine.

News From:

Editor Baltic Initiaive Market

info@balticinitiative.com

Tysklandsvej 7

7100 Vejle

Tel:9393 8325