Valuta
| SEK | 67.6700 |
| PLN | 172.8100 |
| NOK | 67.3700 |
| ISK | 5.2130 |
| EUR | 747.5400 |
| GBP | 878.5000 |
| USD | 655.3900 |
| Dato: Jul 14, 2026 | |
| Vis alle | |
Sådan blev Bøvling Maskinværksted til BM2 på 3 generationer

June 29, 2026
Firmaportræt
BM2 Industri A/S blev etableret i 1955, under navnet Bøvling Maskinværksted, og grundlæggeren, K. V. Christiansen, kommer stadig i en alder af 93 (bliver 94 i år) på værkstedet - det hører man ikke tit! Da interviewet fandt sted, var K. V. Christiansen i gang med at lave noget til et familiemedlem. 3. generation, Jonas Christiansen, har sidste år overtaget den anden halvpart af virksomheden fra sin far Mogens Christiansen. 3 generationer side om side - sikke et erfaringsgrundlag.
Generationsskifte er færdiggjort men der er stadig 3 generationer på værkstedet
Jonas Christiansen er uddannet maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole og efter 3 år hos Nilfisk/Egholm, spurgte faren i 2014 om han ikke havde interesse i, at han vendte hjem til familievirksomheden. Det var det. Et par år senere erhvervede Jonas de første 50 pct. i virksomheden og i 2025 færdiggjorde far og søn generationsskiftet, da Jonas erhvervede de resterende 50 pct.
CNC fræsning og drejning, så er det BM2 Industri, som du skal kontakte
BM2 Industri har siden begyndelsen været igennem flere udviklingsstadier. Fra de oprindelige smede- og VVS-opgaver, over fremstilling af imprægneringsanlæg til nutidens CNC fræsning og drejning. Blandt andet var BM2 Industri med fra starten inden for levering af komponenter til vindmølleproducenterne og de er stadig kunder i dag. Andre kundesegmenter er virksomheder inden for offshore- og betonanlægsproducenter.
Nye maskiner sørge for at BM2 Industri er på forkant med den teknologiske udvikling
BM2 Industri har gennem de sidste mange år investeret kraftigt i maskinparken og råder i dag over 10 højteknologiske maskiner, som kan servicere virksomhedens kunder, der blandt andet er inden for vindmølle- og offshoreindustrien. Efter sommerferien bliver en ny maskine leveret fra Tyskland. BM2 Industris maskiner kan håndtere emner op til en diameter på 4,2 meter, så maskinerne har nået en størrelse, så de er nødt til at falde til inden at de kan bruges - de skal bogstavelig sætte sig i betonfundamentet!
Viden akkumuleres i BM2 Industri - de ansatte bliver hængende
Ud over den store erfaring hos de 3 generationer af ejere, er BM2 Industri også begunstiget af en dedikeret medarbejderstab, hvor vedkommende med mest erfaring startede under Jonas’ farfars ledelse og allerede har rundet de 40 års ansættelse i virksomheden.
- Tilrettelagt og udarbejdet af Baltic Initiative Market Magazine.
Link til BM2 Industri.
News From:
Editor Baltic Initiaive Market
info@balticinitiative.comTysklandsvej 7
7100 Vejle
Tel:9393 8325

