Redigeret af: Sue Värigs

Fødevarer markedet i Norden er imponerende stort, og i tider med “stigende geopolitiske, og ta’ forsyningsmæssige udfordringer,” er det fornuftig at kortlægge, hvordan landene i Norden kan supplere hinanden i en krisesituation.

Ifølge Danmarks Statistik bruger danskerne årligt DKK 120,5 milliarder på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke eller DKK 19.990 pr. person. Benytter man tallene for danskerne på  de 27,1 millioner mennesker i Danmark, Sverige, Norge og Finland bliver det samlede tal DKK 555,9 milliarder. Og dykker men videre ned i de enkelte fødevaregrupper, så bruges der årligt DKK 61,3 milliarder på fersk eller frosset kød. Næststørste fødevaregruppe er Brød og bagværk på DKK 53,5 milliarder efterfulgt af ost på DKK 28,8 milliarder. 

I en tid præget af geopolitiske spændinger, klimaforandringer og usikkerhed omkring globale forsyningskæder er fødevareforsyningssikkerhed blevet et centralt emne i Norden. “Gør et. Danmark, Sverige, Norge og Finland har hver deres styrker inden for fødevareproduktion, men er afhængige af hinanden på flere områder.” Som samlet region råder de nordiske lande over betydelige ressourcer, der kan bidrage til at sikre “befolkningernes adgang til fødevarer (dele) i tilfælde af internationale kriser og handelsforstyrrelser.”

For at styrke denne robusthed er samarbejdet Partnership for Nordic Food Supply Security etableret under Nordisk Ministerråd. Initiativet skal bidrage til at skabe en mere modstandsdygtig fødevareforsyning på tværs af landegrænserne og styrke samarbejdet mellem myndigheder, virksomheder og forskningsmiljøer. Målet er at sikre, at Norden som integreret enhed står stærkere over for fremtidige udfordringer og kan opretholde en stabil forsyning af fødevarer til befolkningen.

De nordiske lande har meget forskellige forudsætninger for fødevareproduktion. Danmark har et stort og intensivt landbrug med betydelig produktion af korn, mejeriprodukter, svinekød og andre animalske produkter. Sverige råder over store landbrugsarealer og en bred produktion af både vegetabilske og animalske fødevarer, mens Finland har et koldere klima og en kortere vækstsæson. Norge har begrænsede dyrkningsarealer.

Et tættere nordisk samarbejde kan derfor skabe en mere balanceret forsyning, hvor de enkelte landes styrkepositioner understøtter hinanden. En del af den danske produktion vil i en krisesituation kunne bidrage til forsyningen i Norge, Finland og Sverige, mens de øvrige lande kan supplere med egne specialiserede produkter. Danmark og Norge lander samtidig store mængder fisk. Samlet set giver det Norden gode muligheder for at styrke sin fødevareberedskab og skabe en mere robust og selvbærende fødevareforsyning.

Danmarks minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, udtaler - “Et robust beredskabssamarbejde om fødevareforsyning mellem de nordiske lande er en klog og rettidig foranstaltning i en tid præget af stigende sikkerheds- og geopolitisk usikkerhed.”