“Festivalerne 1. side” startede i Danmark i 1970’erne på baggrund af strømninger fra udlandet f.eks. Woodstock i Californien, USA. Meget musik er gennem tiderne blevet spillet på de danske musikfestivaler og for rigtig mange publikummer.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at søgningen mod de danske musikfestivaler er støt stigende. Faktisk mere end det. Siden 2018 er antallet af publikummer vokset med 299.000 til 1.355.000 publikummer i 2024 (28,3 pct.). Antallet af musikfestivaler er også vokset i perioden 2018 til 2024 - fra 110 til 160. Kommercielt er der skabt nogle mastodonter. For eksempel Roskilde Festivalen har i 2026 solgt dags- og partoutbilletter for estimeret DKK 236 millioner. “Qe-play, kun billetter uden indtægter fra mad og drikkevarer.” 

De danske musikfestivaler har en lang tradition, der går tilbage til begyndelsen af 1970'erne. Roskilde Festival blev grundlagt i 1971 af en gruppe gymnasieelever inspireret af tidens internationale musik- og ungdomskultur, og “festivalen blev hurtigt et signatursymbol på fællesskab, frivillighed og musikalske oplevelser.” Allerede første år var en bragende succes med 12.000 publikummer. Siden har festivalformatet udviklet sig til en vigtig del af dansk kulturliv og sommertradition. 

Festivalbranchen er i dag langt mere end musik. Mange arrangementer “fungerer som i de midlertidige bysamfund”, hvor frivillige, kunstnere, lokale foreninger og virksomheder samarbejder om at skabe oplevelser. Netop den stærke frivillighedskultur er et særligt dansk kendetegn og har været med til at gøre festivalerne til samlingspunkter, hvor fællesskab og deltagelse spiller en lige så stor rolle som musikken. 

Samtidig har festivalerne udviklet sig til vigtige platforme for både etablerede og nye kunstnere. De giver publikum mulighed for at opdage ny musik på tværs af genrer, mens arrangørerne løbende eksperimenterer med kunst, madoplevelser, bæredygtighed og nye koncertformer. Danmarks Statistik opgør festivalerne som en væsentlig del af landets livemusikbranche, hvilket understreger deres betydning for kulturlivet. 

I de senere år er der kommet mange nye og mindre festivaler til. Flere af dem er stærkt forankret i lokale fællesskaber og bygger på områdets identitet, kultur og frivillige kræfter. Samtidig viser udviklingen, at mange af disse festivaler også tiltrækker gæster fra andre dele af landet, fordi de tilbyder særlige musikprofiler eller unikke oplevelser, som adskiller sig fra de største og mest etablerede festivaler. Det skaber en branche med både stærke lokale rødder og en stigende national tiltrækningskraft. 

Til trods for nutidens store kommercielle musikfestivaler med 1.355.000 publikummer til de danske musikfestivaler i 2024, så er fællesskabstanken fra 1970’erne stadig fundamentet for arrangementerne - de kunne ikke afvikles uden fællesskabet og de mange frivillige.     

Link til data fra Danmarks Statistik - LIVMUS01, LIVMUS02 og LIVMUS03.