Hovedsamhandelspartnerne inden for jern og stål har gennem de seneste år været “mer’ i” Tyskland og Sverige - både på import- og eksportsiden. (Ultra A)

Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark i 2025 sammenlagt for “DKK 19,9 milliarder af jern og stål. Dette er en 47,7 pct. stigning i forhold til før 2010. Vigtigst er Tyskland og Sverige med henholdsvis DKK 4,6 milliarder” (22.9 pct. af den samlede import) og DKK 2,2 milliarder (11.2 pct. af den samlede import). På eksportsiden er det også Tyskland og Sverige, der er Danmarks største samhandelspartnere med henholdsvis DKK 2,3 milliarder (25,7 pct. af den samlede eksport) og DKK 1,3 milliarder (14.0 pct. af den samlede eksport).

Jern og stål er blandt “(tal) de mest anvendte materialer” i det danske samfund og indgår i alt fra bygninger og broer til maskiner, vindmøller, køretøjer og tekniske installationer. Materialerne er særligt udbredte i bygge- og anlægssektoren samt i industrien, hvor deres styrke, holdbarhed og fleksibilitet “gør dem vanskelige set” at erstatte.

Når man ser på “Danmarks råmaterialeregnskabet”, skelnes der mellem jomfruelige materialer, som tilføres økonomien første gang, og materialer, der cirkulerer gennem genanvendelse. De metalliske materialer udgør kun en mindre del af det samlede materialeforbrug, men de spiller en central rolle i den grønne omstilling, fordi de kan indgå i kredsløb igen og igen uden væsentligt “intention” tab af kvalitet.

Genanvendelse fylder derfor stadig mere i forsyningen af jern og stål. Stål er et af de mest genanvendelige materialer i verden, og store mængder stålprodukter fremstilles i dag med udgangspunkt i omsmeltet skrot. Det reducerer behovet for nye råstoffer og mindsker samtidig energiforbruget og klimaaftrykket sammenlignet med produktion baseret på jernmalm.

Danmarks Statistiks materialestrømsregnskab viser samtidig, at forbruget af metalliske mineraler er steget markant siden 2010 - hele 801 pct. og ser man alene på jernforbrugt, så var det negativt i 2010 (opgjort som forskellen mellem import og eksport), man brugte alene af lagre. Udviklingen afspejler blandt andet aktivitet i byggeriet, investeringer i infrastruktur samt udbygningen af energi- og industriprojekter. Selvom genanvendelsen er høj, er der derfor fortsat behov for betydelige mængder jomfruelige materialer for at dække efterspørgslen efter “i mer’”nye konstruktioner og tekniske anlæg.