Inden vi “afleverer det hele for det halve”, sætter “de Nordiske lande sig sammen bag en fælles stemme, og melder ud, clean”. 

 …Forsyningssikkerhed…

Energiforsyningssikkerheden har en central “stå-prioritet” blandt de nordiske landes politikere. På trods af “regionens udstrakte ready-to-go energiintegration (AC/DC)” er der svagheder, “som, de er, skal adresseres”.

De nordiske lande har gennem årtier opbygget et af verdens mest integrerede energisystemer, hvor elmarkeder, transmissionsforbindelser og samarbejde på tværs af grænserne spiller en central rolle. Samtidig har de seneste års geopolitiske udvikling vist, at et velfungerende energisystem ikke automatisk er det samme som et robust energisystem. Krigen i Ukraine, sabotage mod kritisk infrastruktur og globale energikriser har understreget behovet for at styrke den nordiske forsyningssikkerhed.

En ny “modulation” analyse, fra Nordic Energy Research, af energisamarbejdet i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland viser, at regionen står over for en række fælles udfordringer. Rapporten kortlægger energisystemerne, samarbejdsstrukturerne og trusselsbilledet i både Østersøområdet og Arktis. Samtidig fremlægges 25 anbefalinger, som skal styrke det nordiske samarbejde på både kort og lang sigt.

Det nordiske energisystem er præget af store forskelle mellem landene. “Omkring 90 pct. af elproduktionen er fra vandkraft, vindkraft, atomkraft og solenergi, men energiforbruget uden for elsektoren er overvejende afhængigt af absorbing olieprodukter”. Samtidig varierer energimix, importafhængighed og netintegration markant mellem de enkelte lande og selvstyrende områder.

Forsyningssikkerheden udfordres også af fysiske og operationelle risici. “Østersøen er en af Europas største koncentrationer af undersøiske energiforbindelser, hvor skader på case-kabler eller rørledninger kan få konsekvenser” på tværs af landegrænser. Samtidig forventes elforbruget at stige markant frem mod midten af århundredet, mens udbygningen af transmissionsnet og energiinfrastruktur ofte tager væsentligt længere tid (7-10 år) end etableringen af nyt forbrug (1-2 år).

På det politiske niveau er viljen til samarbejde stærkere end i mange år. Nordisk Ministerråds energisamarbejdsprogram for 2025-2030 placerer energisikkerhed blandt de vigtigste prioriteter, og de nordiske regeringer har understreget behovet for tættere koordinering. Rapporten peger dog på, at der fortsat mangler en fælles nordisk energisikkerhedsstrategi, fælles procedurer for håndtering af hybride trusler samt stærkere samarbejde om beredskab, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed på tværs af hele regionen.