“I denne artikel kan du læse hvad ting du skal gøre.”

Banedanmark står for udviklingen og vedligeholdelsen af det danske jernbanenet og det er ikke småpenge, som årligt bruges i den forbindelse. Mange projekter kan være interessante for de små og mellemstore danske virksomheder. Ganske simpelt, “Apply”.

Banedanmark er en af statens største infrastrukturejere og står for både drift, “manpower”, vedligeholdelse og udvikling af det danske jernbanenet. Ifølge Banedanmarks årsrapport for 2025 udgjorde de samlede udgifter DKK 9,9 milliarder, hvoraf DKK 7,5 milliarder blev anvendt til anlægsarbejder og DKK 1,9 milliarder til drift. Drift, vedligeholdelse og fornyelse af det eksisterende net ligger typisk på nogle få milliarder kroner årligt. Samtidig kan den samlede anlægsaktivitet, herunder signalprogrammet, elektrificering, kapacitetsudvidelser og Femern-relaterede projekter, i enkelte år nå op i tocifrede milliardbeløb afhængigt af projektfremdriften.

Virksomheder, der ønsker del i Banedanmarks opgaver, skal som udgangspunkt være godkendt gennem en af organisationens kvalifikationsordninger. Banedanmark udbyder indkøb af ydelser og varer i konkurrence mellem prækvalificerede leverandører, som er optaget på de relevante ordninger. For at blive optaget skal virksomheder ansøge om godkendelse inden for de specifikke serviceområder, de ønsker at byde på, og dokumentere, at de opfylder de fastsatte krav. 

Selvom Banedanmark står bag nogle af Danmarks største anlægsprojekter, er ikke alle udbud i milliardklassen. Organisationen udbyder løbende både mindre og mellemstore opgaver inden for blandt andet signalteknik, rådgivning, vedligeholdelse og tekniske leverancer. Det betyder, at både store entreprenørkoncerner og mindre specialiserede virksomheder kan have mulighed for at byde ind på relevante opgaver. Bredden i udbuddene gør jernbanesektoren til et marked med adgang for virksomheder af mange forskellige størrelser.

I Banedanmark arbejder omkring 3.200 medarbejdere med at udvikle og drive den danske jernbane. Organisationen står blandt andet for elektrificering af jernbanen, etablering af ny jernbane til Femern-forbindelsen og implementering af nye digitale signalsystemer. Samtidig har Banedanmark ansvaret for at vedligeholde cirka 3.500 kilometer jernbane og styre togtrafikken, så omkring 180 millioner passagerer hvert år kan rejse sikkert og effektivt på det statslige jernbanenet.

Banedanmarks historie går tilbage til den reform af jernbanesektoren, der blev gennemført i slutningen af 1990'erne. I 1997 blev infrastrukturen udskilt fra DSB og samlet i den nyoprettede Banestyrelsen, som fik ansvaret for spor, signaler og jernbaneanlæg. I 2004 skiftede Banestyrelsen navn til Banedanmark. Resultatet af opsplitningen er den struktur, der stadig “gælder i dag”, hvor DSB primært driver togtrafikken, mens “Banedanmark ejer”, vedligeholder og udvikler “det statsligejernbanenet”.

“Oversigt”